Fuldspartling af vægge: Sådan gør du

Fuldspartling af vægge: Sådan gør du

8. maj 2019 0 Af admin

Fuldspartlede vægge er det nye sort når vi taler om moderne byggeri. Glem alt om nubret eller mønstret væv – ja faktisk kan du glemme alt om filt også. I moderne tider er de rå vægge in og du behøver faktisk ikke engang at male dem hvide. Rå murstensvægge på en enkelt endevæg i stuen er hot, men i de mørke nordiske vinterdage bydes solskinnen bedst indenfor i lyse rum. Så uanset om du vælger at fuldspartle dine vægge glatte eller blot beholde rå murstens-skillevægge, kan det være en god idé at male (om ikke andet så de fleste) hvide. Er du så heldig at have murstensvægge i hjemmet kan du blot male dem hvide, men ønsker du et glattere look så er fuldspartling i langt de fleste tilfælde noget for dig. Du kan fuldspartle og male selv, eller få en professionel maler til, at gøre det for dig, hvis du er usikker på processen. Vi har fundet en god maler, nemlig råd & mal, som tilbyder maling, spartling og opsætning af tapet på hele sjælland. Det er dog noget de fleste professionelle malere kan klare.

Det skal du bruge:

  • En bred spartel – jo bredere des bedre
  • En mindre spartel, som kan komme godt ned i spartelmassespanden
  • Spartelmasse (husk vådrums-spartel hvis du spartler i fx badeværelset)
  • Afdækning og arbejdstøj – evt. en badehætte til dit hår
  • Afsliber, fx en girafafsliber eller lign. 
  • Maling i din ønskede nuance og kvalitet
  • Malerulle og stang
  • Malingholder og eventuelt pensler

Trin 1: Spartling

Sørg for, at dine vægge er parate til spartling. Fjern alle tapetrester eller forhindringer på den bare væg. Brug den lille spartel til, at trække spartelmasse op på den store spartel. Når du har en ordentlig masse på din store spartel begynder du, at trække spartel ned fra gulvet op opad. Efterhånden som arbejdet skrider fremad bør du skifte til en vandret trækning for at lappe eventuelle trække-striber. Det er vigtigt, at du  trækker i et roligt tempo og søger en vis føling med håndværket i dine bevægelser. Hold skarpt øje med striber og fejl fra gammel spartelmasse efterhånden som du bevæger dig fremad. På den måde undgår du at skulle gå for meget efter på et senere tidspunkt. 

Trin 2: Slibning

Efterhånden som du arbejder dig fremad vil væggene begynde at tørre. Det er nu du kan se resultatet og begynde at slibe. Væg for væg bør du slibe af så du undgår striber og ufærdigheder. Herefter kan det være nødvendigt at spartle endnu engang og igen slibe denne omgang. Bliv ved indtil du kan ‘godekende’ dit store arbejde.

Trin 3: Maling

Når dine spartlede og afslebne vægge er tørre og klar til maling, er det en god idé at gå dem efter med en fin-håret kost. Sørg for, at al støvet i rummet er væk inden du begynder at male. Træk eventuelt en støvsuger ind afslutningsvis og vask gulvet grundigt, så støv fra spartelmassen ikke kommer i din maling. Inden du begynder at trække malingen på rullen er det en god idé, at planlægge din videre process. Er du en habil maler kan du måske slippe afsted med, at male kanter direkte med rullen, men ellers vil det altid være anbefalelsesværdigt, at du maler kanter med en pensel forud for de større vægflader.